torsdag den 7. januar 2016

F-ordet

Fuck. I går ringede jeg til 34 (fireogtredive) mennesker, der på en eller anden måde har forstand på feminisme. Fordi det er det, min eksamensopgave handler om. I dag har jeg interviewet en mandlig feminist i hovedstaden. Jeg er lidt træt oven i bolden, og jeg har temmelig svært ved at få på øje på strukturen i min opgave. Hvilket godt kunne have noget at gøre med, at der ikke er nogen. Men det kommer der. Jo, der gør sgu.

Fordi mit hoved lige nu er fyldt med feminisme, snakker jeg ret meget om det og har taget mine egne holdninger op til revision. I den forbindelse har jeg fundet ud af, at folk løfter øjenbryn og sukker på forhånd. Fordi der åbenbart er en forventning om, at så skal vi til at diskutere strukturel sexisme, holde op med at lave perverse vittigheder, holde op med at have det sjovt. Vi må ikke snakke om sex og slet ikke dyrke det. For feminister er usexede mandehadere. Eller som minimum lesbiske bitterfisse uden humoristisk sans. Ikke? Nu er der kun løftede pegefingre og sure smileys fra Fødevarestyrelsen. Jeg har lige diskuteret sagen med kollegietyper i halvanden time. Første spørgsmål lød: "Er du sådan en sindssyg feminist?" Øhm nej. Er du sådan en idiot?

For et par år siden nægtede jeg at kalde mig selv feminist. Fordi jeg ikke har lyst til at blive associeret med nogle af de meget radikale feminister, der optager meget taletid i medierne. For det ér fløjene, der larmer mest. Der er relativt mange feminister i debatten, som jeg slet ikke kan forstå. Som i: slet ikke. Men det behøver jeg heller ikke. Jeg kan sagtens kalde mig feminist uden dermed at blåstemple alle ytringer, alle feminister nogensinde er kommet med. Der er fandme ikke nogle ekstreme feminister, der skal fratage mig retten til en betegnelse. En udmærket pendant er politik - de færreste mennesker finder et parti, som absolut repræsenterer alle deres holdninger med en nulprocents fejlmargin. Man stemmer på det parti, der ligger ens værdier nærmest. Same shit with feminism. Jeg holder jo heller ikke op med at kalde mig kristen, fordi togterne ikke var helt i tråd med de senere menneskerettigheder. Jeg holder heller ikke op med at kalde mig kvinde, bare fordi Inger Støjberg ligesom jeg har to x-kromosomer. Så. Er jeg feminist? Ja sgu. Går jeg ind for lige rettigheder for mænd og kvinder? Ja. Og så burde den egentlig ikke være længere.

Men jævnfør kollegie-diskussionen er den flere kilometer længere. Og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan følge det. Feminisme er - som alle andre ideologier - et kontinuum. Selv vil jeg påstå, at jeg befinder mig et sted i midten, men af en eller anden grund er selve ordet "feminist" blevet så spækket med negative ladninger, at man dårligt tør bruge det. Medmindre man taler om hysteriske kvinder.
Synes jeg, at mænd og kvinder skal metamorfere til ét køn? Nej. Synes jeg, det var i orden, når mandlige hotelgæster spurgte mig, om de kunne få et blowjob? Nej. Synes jeg, kvinder skal have lov til at være prostituerede, hvis det er et aktivt tilvalg? Ja. Synes jeg, det er i orden, at min matematiklærer i syvende klasse sagde, at jeg garanteret havde tasken fyldt med kondomer, fordi jeg jo er lyshåret? Nej. Går jeg ind for kønskvoter? Nej. Synes jeg, at mænd og kvinder skal have samme løn for det samme stykke arbejde? Ja. Synes jeg, at mænd er fritaget for husholdning, fordi de er mænd? Nej. Synes jeg, at mænd skal kunne komme på barsel? Ja. Synes jeg, at vi skal kønsneutralisere børnehaver og vuggestuer? Oh herregud nej. Men kan det sætte mit pis i kog, når drenge ikke må lege med dukker? Ja. Synes jeg, det er noget pislort, at mit biltæppe og strenge anti-flæse politik som barn affødte drengepige-prædikatet? Ja. Synes jeg, at retorikken omkring, at piger skal være prinsesser og drenge helte er ok? Nej. Synes jeg, at mænd skal kunne være sygeplejersker uden, at der sættes spørgsmålstegn ved deres seksualitet? Ja. Hader jeg mænd? Nej, jeg elsker mænd. Hader jeg kvinder? Nej, jeg elsker kvinder. Synes jeg, at alle skal have ret til deres egen krop? Ja. Synes jeg, at den krop skal sætte begrænsninger for, hvad de kan og må og vil? Nej. Er jeg med på, at der indiskutabelt er fysiske forskelle på mænd og kvinder? JA! Og er jeg rimelig pjattet med de forskelle? JA! Jeg synes bare ikke, at de fysiske forskelle skal definere muligheder og begrænsninger for et menneske. Jeg synes, det der feminisme er en no-brainer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar