mandag den 4. januar 2016

Mandag, dit lille røvhul

Eksamenssæsonen er gået i gang, og jeg er derfor en høstak. Både en reel reference til mit hårs tilstand, som godt kunne trænge til noget kokosolie, men også mentalt. Hø stikker ud til alle tænkelige sider, og hver gang jeg finder retningen mod den gyldne nål, kommer jeg i tvivl. Om nålen, om stedsans og om eget intelligensniveau. Det er ikke ligefrem konstruktivt, og så er det oven i hatten fucking mandag i dag. Årets første mandag, som jeg ved Gud håber, ikke har lagt kimen til de resterende mandage. For så slår jeg muligvis en eller anden ned.

Eksamen er noget fis. Jo længere jeg er kommet i uddannelsessystemet, des færre fucks giver jeg for det. Både fordi jeg nu er klar over, at der med uhyggeligt stor sandsynlighed aldrig er nogen som helst, der kommer til at værdige mine karakterer et blik. Men i endnu højere grad fordi karakterer sjældent siger noget som helst om noget; de er ikke repræsentative, de er ikke objektive. De kan bruges til meget lidt. Medmindre jeg får 12 i det hele, i hvilket tilfælde karakterer betyder alt. For helvede. Hvorfor går jeg i panisk trance over noget, jeg godt ved, der ikke er en gul murstensvej til min fremtidige karriere?

Det absolut største problem ved mit hoved er, at det aldrig holder kæft. På den måde passer det utrolig godt til mig og min personlighed, men nogle gange får jeg så meget lyst til at være en halshugget høne. Ikke fordi jeg har et dødsønske, men fordi jeg - bare engang imellem - godt kunne tænke mig at være i min krop uden, at mit hoved samtidig er monteret. Inden mine venner får mig indlagt på røde papirer, vil jeg berolige alle med, at jeg går i seng. Min underbevidsthed er nemlig som regel mildere end mit vågne selv. Godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar