mandag den 18. januar 2016

Selvsving

Om 7 dage er eksaminerne ovre. Ord kan ikke beskrive præcist, hvor meget jeg glæder mig til det. For det her er jo til at blive klinisk sindssyg af. Og jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad fanden Syddansk Universitet har tænkt på? Fire eksaminer på 20 dage - det er jo vanvittigt. Og fuldstændig unødvendigt - intet lå til hindring for, at minimum en af dem kunne have været placeret i december måned.

Men sådan skulle det åbenbart ikke være. Så i stedet for græder jeg ret meget. I afmagt. I ren og skær frygt for at dumpe. Eksaminer fucker med ens logiske sans. Logos og ethos (ikke at etik har så meget med sagen at gøre) bliver fuldstændig kørt over af pathos. Det hele er ét stort følelsesvirvar. Så selvom ens rationelle side prøver at berolige en og sige, at det nok skal gå, og at selv hvis det ikke går, har man et skud mere i bøssen, hjælper det ikke. Ikke for mig. Vi snakker full blown selvsving. Mine nerver er så flossede og min usikkerhed så massiv, at det eneste mulige afløb fosser ud af mine øjne som fucking Niagara Falls. Og det ér faktisk ret ubehageligt. Men eftersom, at al min energi bør kanaliseres over på morfologi, semantik og syntaks, har jeg ikke overskud til at finde en løsning. Derfor messer jeg på-mandag-på-mandag-på-mandag-er-det-hele-ovre-på-mandag-på-mandag.

P.S. Jeg ved godt, at jeg brokker mig. Men underskudsramte mennesker (læs: mig) har oftest lige præcis overskud nok til at fortælle om deres (læs: mit) underskud, så de (læs: jeg) kan få noget medynk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar