torsdag den 11. februar 2016

At være umulig at gøre tilfreds

Jeg er lidt rastløs. Jeg har det som om, jeg lige nu befinder mig i stilheden før stormen. For det kan jo ikke blive ved med at gå sådan her. Vel? Altså godt. Jeg har styr på læsningen. Jeg synes, mine fag er spændende. Jeg er i godt humør, er omgivet af gode mennesker og faktisk er der ok meget overskud. Men det plejer der jo ikke at være. Ikke fordi mit liv normalt er én lang, pinefuld omgang Les Miserables. Men alligevel - det her hyler mig sgu lidt ud af den. Hvilket får mig til at tænke på, om jeg trives  bedst under pres? Umiddelbart nej, men jeg tror, at jeg i mangel på bedre organisering har vænnet mig til, at det er sådan, det er. Altså mere eller mindre kaotisk. Og alligevel er jeg lige nu inde i en stime, hvor jeg helt ærligt synes, at der er mere styr på lortet end lort på styret. Liiiidt uvant.

Jeg minder mig om Krummemor i den film, hvor hun snubler i entreen, fordi de resterende familiemedlemmer har valgt at tage hende på ordet og putte alle jakker, vanter, tørklæder og tasker i de dertilindrettede skabe. Alle tiders Karen-Lise Mynster forstuver foden, og bruger derefter tiden på at skælde Krummefar ud, når han 1. taler hende efter munden og 2. siger hende imod. Jeg er tydeligvis umulig at gøre tilfreds. Jeg udfylder både Krummefar og Krummemors rolle og mundhugger således med mig selv inde i hjernen - jeg brokker mig, når jeg har underskud, og jeg brokker mig, når jeg har overskud. Jeg er et lille røvhul, jeg ved det godt.

Men fortvivl ej. Jeg har en plan. Det er torsdag i dag, hvilket betyder, at det er fredag i morgen. Jaja, jojo. Og jeg har bestemt, at jeg skal i byen. Jeg har brug for at bevæge mig ud for den to-kilometers radius, der ellers udgør min hverdag. Netto-Bilka-hjem-universitet-posthus-Netto-uni-hjem-uni-hjem-netto-uni-hjem. Hvor meget jeg end holder af at bo her, kan det godt blive en smule belastende for alle parter, at vi partout skal blive ved med at diskutere Donald Trump og feminisme. Uden sammenligning i øvrigt. Og måske min rastløshed handler om ø/fangehulskuller. Så. I morgen skal jeg være fuld, og jeg skal i min fuldskab få banket ind i mit latterlige hoved, at det er okay at have det godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar