mandag den 8. februar 2016

Om lyd, billede og forkert selvbillede

Nå. Men happy crappy monday. Regnen slår mod ruden i takt til Mathilde Falch for ligesom at understrege, at det faktisk er mandag. Som om jeg havde glemt det.
Jeg har været på det der universitet, hvor jeg har mig en såkaldt dagligdag. I disse dage arbejder vi med lyd og billede. Man kunne kalde det radio og tv, men det er alt for konformt til Syddansk Universitet, så vi kalder det lyd og billede. Pt er vi kun nået til lyddelen, hvilket passer mig glimrende, fordi jeg ikke har noget udtalt behov for at observere mig selv i 2D. I den forbindelse har jeg lært, 1. at det er meget (!) grænseoverskridende at høre sig selv på bånd, 2. at jeg nok ikke har en strålende karriere som speakerpige i sigte og 3. at jeg faktisk godt kan finde ud af lydredigering. Og blev sgu helt overrasket over mig selv. For man har lidt nogle historier om sig selv, som man på uforklarlig vis har bestemt er en urokkelig del af en selv. Sådan har man altid været, så derfor fortsætter man historien som altid (læs: uden at værdige den en kritisk tanke). Case in point. Jeg har en ide om, at jeg er sygt dårlig til teknik. Det er jeg faktisk ikke. Bevares, jeg er ikke den næste Bill Gates, hverken økonomisk eller teknologisk, men jeg er ok godt med. Jeg har også en ide om, at jeg er sådan en tough love kinda gal. At jeg skal have sandheden råt for usødet, for SÅ bliver jeg fandme produktiv. Mjah, mjæh, njah, nej. Det passer ikke. Fik O'Malley gjort mig opmærksom på. Det kan mit meget følsomme sind ikke holde til, og eftersom jeg permanent har dårlig samvittighed, er det en ekstremt dårlig taktik.
Sådan kan man være så fuld af løgn, og hvilken smuk måde at starte uge 6 på.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar