mandag den 7. marts 2016

Status på weekenden

Jeg har satme haft en god weekend. Og en lang en af slagsen, for jeg har besluttet mig for at holde fri fra uni i dag. Et af privilegierne ved at være studernede, og desuden også en markant billigere rejsedag end søndag. Jeg har været i dobbelt A, hvor jeg blandt andet har været til koncert med Tina Dickow og Steffen Brandt. Hun har den vildeste vokal, og han er lun og morsom. Og jeg var glad. Virkelig spitze koncert, som i øvrigt var min fødselsdagsgave. Men for helvede - de der koncerter. De varer aldrig længe nok. Aldrig har jeg siddet/stået til en koncert og tænkt, at nu måtte den faktisk godt slutte. Men jeg kan selvfølgelig tage til Rasmus Seebach event for ligesom at prøve det med. Åh, jeg må le. Af mig selv.

Som det så ofte før er sket, når jeg er i selskab med den 14 år ældre udgave af - nå ja - mig selv, endte vi i gaden. Jomfru Ane Gaden. Det er nu altså en dejlig gade. Vi drak uanstændigt mange sjusser, og dansede ukontrallabelt meget salsa. Den ene af os mere professionelt end den anden af os, men er det ikke noget med, at man kan fake it indtil man er så fuld, at man er ligeglad? Det blev utrolig nemt, da vi fandt en efterladt flaske Captain Morgan rom. Haps haps haps, ned med den.
Prisen for det er tømmermænd i ikke en, men to dage. Jeg er således helskindet ankommet til Fynsland, men jeg vil sige, at jeg er mere end almindeligt træt. Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at knalde brikker inden klokken slår 21. Hele dagen i går blev brugt i Birgittes sofa med tre dyner, et tæppe, seks puder, to poser chips, to pizzaer og helt vildt meget cola og danskvand. Og lidt moralske tømmermænd, fordi de fysiske jo nødigt skulle føle sig ensomme. Det har været så mega dejlig en forlænget weekend, at jeg næsten ikke kan overskue, at den sluttede i formiddags. Men måske det er meget godt for de få hjerneceller, jeg har tilbage, at vi tager en lillebitte pause. Indtil på lørdag, hvor jeg skal hænge ud med O'Malley, og det er ækvivalanten til at "se film" med en, man godt kan lide. Så ved man ligesom godt, hvad klokken har slået = jeg bliver formegentlig fuld på lørdag. Meget passende hører jeg lige nu Mathilde Falchs sang, der hedder 12 trin og handler om hendes forløb i Anonyme Alkoholikere. 

Således opmuntret kan jeg fortælle, at min souvenir fra mit eventyr i Ålborg er et blåt mærke på min højre hofte, endnu et på min venstre overarm, ømhed i de ribben, der sidder i venstre side og at mit tøj lugter af en interessant blanding af ged, gnu og bodega, hvorfor jeg er i færd med den storslåede proces at vaske det. Jeg burde tage ud at handle, og jeg burde sådan set også læse Mediesprog. Men det kommer ikke til at ske, for det er mandag og det føles som søndag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar