torsdag den 7. april 2016

Bad student! Bad!

Jeg kan godt få lidt hunde-udksældnings-associationer over for mig selv. Fordi jeg har en ret pre-fabrikeret ide om, hvordan man er en god studerende. Det er noget med at have en MacBook Air, et par brune og gerne runde læsebriller, at have en klar holdning til fremdriftsreformen og spendere det meste af sin tid på biblioteket og/eller læsesalen kun afbrudt af en frokostpause, der indtages i kantinen, hvor man spiser sundt etnisk og har en kaffe-termo-kop, som hænger ligeså fast på ens hænder, som hånden hænger på armen.

Sådan er jeg ikke. I folkeskolen og gymnasiet var jeg en god studerende, meget pligtopfyldende og lavede a.l.t. Nu går jeg på 4. år på universitet, jeg læser journalistik, det var svært at komme ind, og jeg er taknemmelig. Men jeg laver ikke alt, så helt utroligt langt fra. Jeg laver det, jeg skal, bevares. Men når man giver mig frihed og meget tydeligt italesætter, hvad der er obligatorisk og hvad der ikke er, ja så vælger jeg altså frihed. Især fordi, jeg egentlig ikke som sådan vil være journalist. Jeg forestiller mig, at det at være skribent kan strække sig fra dokumentarist til forfatter. Jeg hælder markant mere til det sidste - det er dét, jeg gerne vil, og det er det, jeg vil kæmpe for. Derfor deltager jeg ikke i denne og næste uges reportageøvelsesproduktion. For det første fordi min hjernerystelse overhovedet ikke har det så godt, som jeg ellers havde bestemt mig for, at den skulle have det, så selv hvis jeg havde lyst, ville jeg ikke være i stand til det. For det andet fordi det er mig ret ligegyldigt. Jeg gider seriøst ikke at bruge seks hele dage på at producere et videoklip. Jeg vil hellere bruge de seks dage på at skrive essays, på at udvikle mig i den retning, jeg ved, jeg kommer til at gå.

Jeg er en forkælet dansker, utvivlsomt. Det står jeg gerne ved. Og jeg behandler lige i tiden min universitetsuddannelse som en buffet, hvor jeg tager de retter, jeg kan lide og bruge til noget.
Men hvorfor er det egentlig forkert? Jeg afleverer mine ting, jeg går til mine eksaminer, jeg består dem, jeg får en uddannelse, der (for helvede, 7-9-13) munder ud i et job, hvor jeg tjener en masse dejlige penge og giver en god klat i dem i SKAT. Hvem taber i det her? Faktisk ikke nogen. Udover "sådan-gør-man"-tilgangen. For jeg er sikker på, at der sidder mange derude, eksempelvis undervisere og medstuderende, der ryster på deres hoveder. Men helt ærligt, ik? Jeg er ligeglad. For selvom det måske virker dovent, er det ikke tilfældet. Men ja, jeg er helt vildt lystbetonet. Så hvis der er noget, jeg ikke gider, gør jeg det ganske enkelt ikke. Jojo, jeg skurer toiletter (mest mit eget), jeg handler ind og jeg tager for det meste til forelæsning, selvom lysten ikke er overvældende. Men generelt, hvis jeg ikke kan se noget formål med det; at det er nødvendigt i forhold til eksamen, at det kunne blive sjovt, at det kunne gavne mig senere, at der kommer nogle nice mennesker - hvis ingen af de parametre bonner ud, gider og dermed gør jeg det ikke.

Men jeg fastholder stædigt, at det ikke er dovenskab. Jeg vil kalde det benhård prioritering. For eksempel har jeg lagt rigtig mange timer i mine praktikansøgninger, fordi jeg virkelig VIL det. Jeg krydser samtlige lemmer i et inderligt håb om, at jeg kommer i praktik lige der, hvor jeg håber, og så vil jeg arbejde konstant, fordi jeg har lyst. Fordi jeg vil det. Fordi jeg brænder for det. Og det er der fandme ikke nogen, der skal fortælle mig er forkert. Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg ved, hvad jeg ikke vil. Jeg vil være skribent. Jeg vil ikke være tv-klipper. Jeg vil ikke gå ned med stress i en uendelig stræben efter at kunne det famøse det hele. Jeg vil rigtig gerne gøre mig umage for at blive dygtig. Men jeg vil gerne have et sundt forhold til det. Jeg accepterer, at jeg ikke kan være god til alting og derfor vælger jeg at bruge energien på det, der giver mening for mig. Det jeg gerne vil, og det jeg kan. Hvilket ikke er videoproduktion.

Og med de ord: Kan I passe på jer selv derude. Der er rigtig mange, der har ideer om, hvordan man er en rigtig studerende/ansat/andetgodtfrahavet - men kun din mave kan mærke, om det så også er rigtigt for dig. Lyt til den for helvede. Intet godt kommer ud af at ignorere den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar