lørdag den 16. april 2016

Daisy og vodkadrømme

Jeg er netop hjemvendt fra en cykeltur i forårsblæsten, hvor det i qua af flagene på busserne gik op for mig, at det er Dronningens fødselsdag. Tillykke med de 100 til Daisy. Udover cykelturen har jeg brugt hele dagen på at hænge ud med kollegietyperne og se How I Met Your Mother og YouTube den for vildt. Vi er kommet vidt omkring; fra Metallica til Forfest til Vivaldi til The Mills Brothers til Mulan. Slet ikke dårligt. Men nu er sagen så den, at jeg virkelig gerne vil feste. Kender I det? Når man bare føler den. Forstå mig ret, man kan altid smide noget BSB og noget a-ha på og dermed komme i feststemning. Men det kan sgu ikke måle sig med, når den er der naturligt. Lysten til at slå håret ud og ned. Jeg har lyst til at drikke alkohol, til jeg knapt kan huske mit eget navn og til at danse på bordene og have det fucking sjovt. Hvilket der umiddelbart er råd for, bortset fra at kollegietyperne skal til fester andre steder med andre mennesker. Og er der nogen af dem, der har opfanget de vink med vognstange jeg har sendt af sted for at få krejlet mig en invitation? Næ, det er der faktisk ikke. Og hvor meget jeg end har lyst til at give den gas, synes jeg trods alt, at en fest indebærer flere mennesker end mig selv. Jeg har en enkelt grænse, der hedder, at jeg ikke drikker solo, så i stedet for sidder jeg her med mine hjemmelavede knækbrød og ser La Bamba. Det er også helt okay. Siger jeg til mig selv om og om igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar