fredag den 1. april 2016

Nar

Aprilsnar, forstås. Så skal vi til det igen, de officielle og uofficielle pranks, der strækker sig lige fra overskriften "DR laver borgerlig fortsættelse af Matafor" til "jeg er gravid". Og det er muligvis bare mig, men jeg forstår det ærligt talt ikke helt. Jeg hader 1. april. For mig er der et af to scenarier, der altid udspiller sig den første dag i årets anden forårsmåned.

Version 1: Jeg bliver fuldstændig paranoid og misforstår alt, folk siger. Fordi jeg tror, de er ved at lave en aprilsnar på mig. Alternativt nægter jeg at tro på noget som helst.
Version 2: Jeg glemmer hvilken dag, det er og fortrænger, at andre ikke er ligeså glemsomme, hvorfor jeg hopper lige godtroende ned i samtlige løgne hver gang.

Så kan man gå der hele dagen og være påpasselig, minde sig selv om, at man ikke skal tro på, hvad som helst. Være umådelig skeptisk. Men alligevel sker det. I et svagt nanosekund sænker man paraderne, og tror rent faktisk på det, et eller andet fjols siger til en, hvorefter man bliver grinet af som var man Victor Borge efter sit internationale gennembrud, alt imens aprilnarens afsender skriger "APRIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIILSNARRR!" ind i hovedet på en med samme styrke som Hulk Hogan, hvis Donald Trump ikke vinder præsidentvalget. Glædelig fucking 1. april.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar