onsdag den 4. maj 2016

Dobbelt A North

Jeg har midlertidigt forladt mit hjem. Jeg er draget til Aalborg; til mit andet hjem. Der hvor jeg har nøgle til hoveddøren og min egen kop i skabet. På skødet fremgår min kusines navn. Det er hendes hus, men det føles lidt som mit. Tit når man er på besøg hos andre er man bange for at komme til at spilde eller tage af deres shampoo eller sætte albuerne i bordet, når man spiser eller smadre et Holmegaard-glas. Nu har Birgitte godt nok ingen Holmegaard-glas, men til gengæld er hun umådeligt gæstfri, og der er få steder, jeg føler mig så meget hjemme, som jeg gør her. Grunden til mit ophold er, at min læge frarådede/forbød mig at lave universitetsarbejde, der ikke er obligatorisk. Altså ikke fordi han syntes, jeg virkede som en rar type, der måske gerne ville begynde at gå til jazzballet, men på grund af den fucking hjernerystelse. I de første to uger af maj er der et stort - og frivilligt - projekt på SDU. Som jeg så ikke deltager i. Men i stedet for at sidde hjemme i min lejlighed og have volddårlig samvittighed over mit manglende bidrag, tænkte jeg, at det var oplagt at besøge hende der den 14 år ældre udgave af mig. Så her er jeg. I Ålleren. Og jeg slapper af. Og læser bøger. Og forsøger at dyrke pilates. Det er jeg helt utrolig dårlig til. Som i Jesus Kristus, jeg er født uden balanceevne og er af en 25-årig at være meget lidt smidig. Men derudover meldes alt godt fra dobbbelt A North. Maj måned er en lækker satan, præcis som den plejer at være. Jeg mener at mindes, at jeg ikke plejer at glæde mig så meget til d-vitamin i stråleform, som jeg har gjort i år. Men vi ved jo alle, at jeg er overordentlig udfordret på hukommelse, så chancen for, at jeg har det på præcis samme måde hvert år, men fortrænger det, er pænt stor. Det er i dag den første onsdag i maj, hvorfor sirenerne hørtes kl. 12 og vi tog et lille øjeblik, hvor vi var (og er) taknemmelige for, at vi ikke udsættes for luftangreb. Og så er dagen i dag sgu da også den aften, hvor vores lille prutland blev befriet i det herrens år 1945. Tak for det. OG. For satan, jeg har helt berettiget gået rundt med solbriller og snart skal der fyres op i en grøn kuglegrill og så skal vi have majskolber og økologisk kylling. Ja tak, ja tak oooooooog ja tak!

1 kommentar: