mandag den 27. juni 2016

Det' løgn!

Jeg har set en virkelig god dokumentar på Netflix, der handler om løgn. Den hedder (Dis)Honesty. Den handler om det faktum, at vi alle sammen går rundt og små/storlyver lidt hele tiden. Og at det er noget juks. Både fordi, det er forkert, men også fordi det tit koster staten rigtig mange penge. Alt fra at fuske lidt med forsikringen, til ikke at købe en busbillet, hvis klippekortsautomaten er i stykker, til at begå organiseret skattesvindel. Den er virkelig god - se den! Men jeg vil alligevel stædigt fastholde, at nogle løgne er okay. Nogle gange er løgne beskyttende. Og ikke fordi jeg synes, man skal skærme folk fra sandheden, men som en af personerne fra dokumentaren udtrykker det: "En løgn er som en kniv. Hvis du bruger kniven til at stikke nogen ned med, er det ikke ok, men hvis du bruger den til at smøre smør på dit brød, er det fint". Jeg er jo altid fan af metaforer, der indebærer brød og smør, men er derudover også virkelig enig med manden. Ikke desto mindre er jeg gået i tankeboks over, hvorvidt jeg lyver. For umiddelbart synes jeg, at jeg er ret ærlig. Ahem. I et skamløst forsøg på at gøre op med lystløgnertendensen, følger her en liste over mine seneste løgne. Dem jeg kan huske, altså.  Og på den note, vil jeg forsøge at være et mere ærligt menneske i fremtiden (og dét er ikke løgn - min intention er ganske sand).

  • Jeg løj i går, da Hanan bankede på min dør, og sveden drev af mig. Jeg havde dyrket hardcore pilates, men blev pludselig flov over min svedmængde. Jeg lignede jo kraftedme en, der havde svømmet i Storkespringvandet. Så jeg sagde, at jeg havde været ude at gå tur. But why? 
  • Jeg løj, da jeg sagde, at jeg ikke synes Christopher er pæn. Det er han jo. Hold nu op. Jeg prøvede bare at være for sej til at være tiltrukket af den slags ulækre åbenlyse jublende gener. Men det er jeg ikke.
  • Jeg løj i sidste uge, da jeg sagde, at min top ikke er ny. Den er i den grad ny. 
  • Jeg løj for tre dage siden, da jeg dømte nogle af de yngre kollegietyper for ikke at kende Queen og The Beatles. For jeg er ret pjattet med begge bands, men jeg hører i skrivende stund soundtracket til Wicked, så på en eller anden måde skal jeg nok ikke komme for godt i gang.
  • Jeg løj, da Tinderbox-deltagere i forgårs spurgte ind til min viden om Rammstein. Jeg fakede den i den grad. Kender i bedste fald to Rammstein-sange, men lod som om, jeg var nede med de hårde typer. 
  • Jeg løj, da min veninde spurgte mig, om jeg synes, hun er tyk. Jeg synes, hun er smuk. Virkelig. Men hun er også lidt tyk. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige det. 
  • Jeg løj, da min veninde skrev, at hun savnede mig, og jeg så skrev, at jeg også savnede hende. Jeg glæder mig til at se hende, rigtig meget, men lige dér, da savnede jeg hende faktisk ikke. Et glimrende eksempel på, at absolut ærlighed ikke altid er godt. 
  • Jeg løj i går, da jeg sagde, at jeg var træt. Jeg havde virkelig brug for noget alene-tid. Blandt andet havde jeg en hed date med Bruce Springsteens "I'm Goin' Down"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar