tirsdag den 7. juni 2016

En tirsdag med ekstra øv

Om præcis en uge udleveres min første eksamen. Med andre ord er den 14. juni datoen, hvor der tages hul på eksamensperioden. Fuckfjæs. Indtil videre tager jeg det utroligt roligt, men jeg forestiller mig, at jeg på denne tid om en uge befinder mig i et stadie med relativt meget panik. Jeg bruger dagene på at skrive akademiske rapporter,  finpudse features, læse om bogstavskrift og anden komplet ligegyldig mediesprogs-relateret ligegyldig viden. Og jeg gider ikke. Hvilket i dag er blevet forstærket og berettiget af, at jeg har haft det virkelig skidt. Indimellem får jeg en enkelt dag, hvor jeg bare har det dårligt. Hvor jeg får feber, men trods alt ikke har det dårlig nok til ikke at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget. Men heller ikke godt nok til faktisk at lave noget. Pissefed kombi. Så i dag har jeg haft feber, og min rekord for koncentrationstid har været syv minutter, og omend jeg er ekspert udi overspringshandlinger, plejer jeg dog at være en smule mere effektiv. Ved middagstid opgav jeg, tog en lur på to timer og accepterede, at i dag ikke ville blive dagen, hvor jeg lærte meget om meget.

Derfor har jeg brugt det meste af dagen på at halvsove og spenderet hjerneaktivitet på at finde ud af, hvad en vis type skal have i fødselsdagsgave, når denne fylder 40 og hvad en O'Malley type skal have, når denne bliver kandidat. Ligeledes vigtige overvejelser.

Måske har jeg bare haft det alt for godt i weekenden, hvor jeg var i et smukt og solkysset Århus. Her så jeg tre af de bedste damer, jeg kender. Antropologen, Underviseren og Verdensfredsskaberen. Det var umanerlig dejligt, og jeg spiste fire is, fortærede minimum 1 kilo vandmelon, købte en ny BH, fik et par glimmerstrømper, misforstod en nordmand på det groveste, holdt picnic i Botanisk Have, grinede til det gjorde ondt i maven og diskuterede henholdsvis, hvor gamle mænd skal være, før det er klamt at have sex med dem og hvorvidt verden er en simulation. Noget af det jeg elsker allermest ved mine veninder er, at de er så sindssygt forskellige. Når jeg er sammen med dem, er det som om, de udfylder nogle af de afkroge af mit sind, som ikke til dagligt fylder så meget, men som får frit løb, når jeg er i deres selskab. Det der mangfoldighed er jeg totalt fan af. For mit mentale helbreds skyld er jeg virkelig glad for, at jeg ikke skal flytte foreløbig, at jeg har fået praktikplads i Odense. Men når Linie 888 triller ud af Århus bliver jeg sgu så trist. Faktum er bare, at cremen af cremen bor i Østjylland, og jeg savner dem. Sgu.

Nå. Men. Man kan jo altid begrave sig selv i arbejde. Hvilket bliver et nødvendigt scenarie for mig i morgen. Derfor har jeg på kyndig opfordring fra min veninde nu poppet et par spændende piller for at optimere mit skrantende helbred, inden jeg smider mit kranie på de indhyllede andedun. Og med det meldes herfra godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar