torsdag den 21. juli 2016

About last night

De fleste dage er ikke nævneværdige. De er mellemfornøjelige, ikke ulykkelige og ikke ekstatiske, de er gennemsnitlige og forsvinder over i ens indre historie uden noget minde at koble dem op på. Den 20. juli bliver med stor sandsynlighed en dag, der vil være mig ligeså nem at huske som min fødselsdag og juleaften er. Bruce Springsteen var bedre, end jeg havde turde håbe på, så hermed følger tanker fra en Bruce Springsteen koncert:

  • Oh my God, vi står FAN-TAS-TISK!
  • Kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu, kom nu.
  • Oh my God, nu er det nu. Han kommer, han kommer. DER ER HAN! WUWUWUUUUU!
  • Hvem fanden er den kæmpestore idiot, der står bag ved? Man kan sgu da ikke lade sin rygsæk stå på jorden til en koncert og forvente, at der ikke bliver trådt på den. Det er en ryg-sæk. Tag den på ryg-gen
  • THE TIES THAT BIND!
  • Han er fandme en pæn mand! Som i virkelig. 
  • SHERRY DARLING
  • Everybody's got a HUNGRY HEART!
  • De. Der. Arme. Haba-haba-haba. 
  • Fuck, hvor er der varmt. Jeg lugter allerede af gnu. Når det her er ovre kommer jeg til at lugte af en gnu, der har rullet sig i andemad. Men det kan Bruce jo næppe lugte fra scenen. 
  • We go down to the river and into the river we dive. We go down to the river. Jeg dør.
  • Han har faktisk mere underbid, end jeg umiddelbart havde troet.
  • POINT BLANK!
  • Saxofonisten har en fest og ligner en lidt grimmere og lidt tykkere Lenny Kravitz.
  • BADLANDS!
  • Bassisten ligner med en nulprocents fejlmargin en krydsning mellem Den Gale Hattemager fra Alice i Eventyrland og Daniel Day Lewis. 
  • I'M ON FIRE!
  • Han er 66. Hvordan fanden kan han holde til at løbe sådan rundt? Man kan jo seriøst ikke høre det på ham!
  • Hvor er Bruce? Hvor er Bruce? HVOR ER BRUCE?
  • Flyt dig, du puddelhundslignende menneske fra mit åsyn. 
  • Dér  er Bruce!
  • Og han tager en af publikummernes fadbamse, bæller svinet og bøvser ind i mikrofonen. Now, that's my kind of man.
  • Nu er jeg sgu ved at have ondt i lænden. Og jeg kan ikke høre min egen stemme. 
  • BECAUSE THE NIGHT BELONGS TO US!
  • CAUSE TRAMPS LIKE US BABY WE WERE BORN TO RUN! 
  • DANCING IN THE DARK! Han kommer så meget til at tage nogle op på scenen. Og det bliver ikke mig. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 personer. Fuck, hvor må det være fedt. Jeg SKAL til Bruce koncert igen. Af mange årsager. Men også fordi jeg vil op på den scene og danse med Bossen. 
  • Farvel til bandet. Bruce alene på en scene med en guitar og THUNDER ROAD. Jeg dør igen. 
  • Jeg har ikke flere ord. Episk. Ganske enkelt episk. Lykke kan godt købes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar