mandag den 12. december 2016

10 ting jeg er lidt for stolt af:

  1. At jeg kan Østkyst Hustlers "Han Får For Lidt" udenad.
  2. At jeg kan 10 Things I Hate About You udenad. (Jeg har set den i aften og citeret he-le filmen, velvidende, at dem, jeg så den med, fik lyst til at skyde sig. Jeg kan ikke styre det). 
  3. At jeg har et ar fra en motorsav. 
  4. At jeg har inviteret Rune Klan ud på en øl på hans fødselsdag. Og at han sagde nej. 
  5. At jeg lavede feltarbejde i militæret undervejs i min bacheloruddannelse. Det stod på i tre uger, og uddannelsen varede tre år, så måske det er på tide at skifte fokus. 
  6. Min meget voldsomme Rasmus Seebach aversion. Så opfindsomt er det trods alt ikke at hade dansk-top musik. 
  7. At jeg er dårlig til at lave mad. Jeg ved ikke, hvorfor jeg så tit refererer til mine manglende kulinariske evner. Det er meget mærkeligt at være stolt over en manglende evne, men det er ligesom bare blevet en del af narrativet om mig. 
  8. At jeg har drukket mig fuld med munke i Brasilien. Ja, undskyld mig. Men det er bare en fucking god historie, og jeg har altid gerne villet være Robin Hood. 
  9. At jeg aldrig nogensinde har røget. Måske det egentlig er en ok ting at være stolt af? 
  10. Onde tunger vil påstå, at jeg er for stolt af, at jeg er fra Randers. Men jeg ER fra Randers a', og ja, det snakker jeg sygt meget om. Men dem, der ikke kan lide det, er bare irriterede, fordi de ved, at det ligger i min DNA, at jeg kan banke dem. 

2 kommentarer:

  1. Jeg kan alle 5 Østkyst Hustlers albums uden ad. Tilgengæld kan jeg ikke et eneste hit i radion.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg har mødt min overmand! Der kan jeg sgu alligevel ikke være med. Imponerende! :)

      Slet