tirsdag den 13. december 2016

Anslag, Heath Ledger, fantomsmerter og en kropslig aftale

Det går faktisk helt okay med den der eksamensopgave. Altså, efter min mening. Jeg har 35.000 ud af 60.000 anslag, hvilket for almindelige mennesker svarer til 15 ud af 25 sider. Til de sproglige studenter: Jeg er over halvvejs. Det er en god ting. Jeg er nået dertil, hvor jeg hele tiden har noget at gå i gang med - i øjeblikket sidder jeg og sveder over analysen, men et eller andet sted i en afkrog af min hjerne har jeg en ret specifik ide om, hvad sådan en børge skal indeholde. Derefter en konklusion, en diskussion, en perspektivering. Og så alt det nemme, som al-tid tager cirka seks timer længere end først anslået. Kildeliste, litteraturliste, kildehenvisninger. Og apropos kildehenvisninger. Er I KLAR over, hvor pissesvært det er at referere til e-bøger? Det er et moderne teknologi helvede, og ja, jeg er muligvis lidt dramatisk. Men altså. Jeg har en mental plan for min opgave, og tænker det bliver udmærket. Men jeg gider simpelthen ikke. Jeg er så urimeligt doven. Jeg har meget, meget svært ved at tage mig sammen. Derfor er der sket to ting. 1. Jeg har gjort Heath Ledger til min skrivebordsbaggrund, fordi motivation. 2. Jeg er nået dertil i eksamensskrivningen, hvor jeg hører ekstreme mængder Blue, Roxette og norske Ylvis. Så på den måde går det sgu egentlig fint.

Men. For selvfølgelig er der et men. Og jeg kunne godt mærke det i morges, da jeg vågnede. De mandler, som jeg fik bortopereret i 2011, gjorde ondt. Kan man have fantom-smerter i sine tidligere mandler? Lidt ligesom soldater, der har mistet deres ben, men stadig har ondt i dem? Omend en kende mindre dramatisk for mit vedkommende. Nå men så mine polypper i hvert fald. Under alle omstændigheder kunne jeg, da jeg slog øjnene op, godt mærke en spirende halsbetændelse. Pislort. Feberen har været min tro følgesvend hele dagen. Pislort. Jeg har drukket otte kopper te i dag, drukket tre ingefærshots og spist en virkelig dyr og virkelig dårlig, men til gengæld økologisk tomatsuppe og losset så meget hvidløg i den, at jeg kommer til at forpeste alle, der krydser min vej i morgen. Jeg har nu set to afsnit af The Crown, og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke var royal i 50'erne - oh the dresses. Mine muskler værker, og jeg magter det ikke. Jeg har lavet en aftale med min krop, som det ville være super fedt, hvis den husker. Jeg må blive syg på søndag. Så skal jeg nok acceptere det. For jeg ved jo godt, at når jeg presser mig selv så hårdt, som jeg har gjort de seneste måneder, bider det mig i røven. Og det er jeg villig til at acceptere. På søndag. Klokken er 21.11, og min mission er at 10 timers søvn eliminerer min feber. Så godnat så.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar