fredag den 2. december 2016

Forresten vol. 32

  • Kan jeg aldrig huske, hvor langt vi er nået med de her "forresten", så jeg er inde at tjekke det hver gang. Nødvendigt, hvis kronologien skal passe. Og det gør den. Nummer 32.
  • Stod jeg den anden dag og skulle til at drikke en slurk læskende postevand, da glasset splintrede i min hånd. Og ikke bare i et par stykker. Det nærmest eksploderede i tusind stykker. Faktisk lignede det mest af alt introen til Arvingerne. 
  • Apropos Arvingerne. Sæson 3 til januar. Ja tak DR. 
  • Til januar kommer også sidste sæson af Girls - noget jeg absolut ikke kan overskue. Der er overvejende sandsynlighed for, at jeg kommer til at hyle. 
  • Tog det mig tre kvarter at fjerne glasskår fra hele mit badeværelse
  • Har jeg fået ros af en spinninginstruktør. Noget a la "godt trampet igennem". Og tak for det, hvilket ansigtskuløren fint bevidnede. Men hvor er det dog urimeligt svært at flirte, når man er iført lyocell-tøj, føler at man er ved at dø og i øvrigt har samme farve i ansigtet som en san marino tomat. 
  • Har jeg til en anden spinningtime af selvsamme instruktør fået at vide, at jeg har tendens til at træde papkasser, når jeg cykler. Noget med meget stød i knæene. Men det er altså, hvad spinning hedder fra nu af - at træde papkasser. 
  • Hører jeg i skrivende stund Mariah Careys All I Want For Christmas Is You, og det er, efter min mening, det enste gode, der nogensinde er kommet ud af hende.
  • Har jeg virkelig meget lyst til at se Love Actually. 
  • Kan jeg ikke lide honninghjerter.
  • Har jeg til gengæld nu fået Hjerter Af Honning sangen på hjernen. Og det burde ikke ske for nogen som helst. 
  • Har jeg lavet hjemmelavede træstammer med min veninde. Kæft man, de blev gode.  
  • Har jeg meget fornuftigt taget dem alle sammen med på arbejde for ikke at ende med at indtage seks træstammer egenhændigt. 
  • Har jeg her til aften set Two Weeks Notice (fordi det er fredag aften, og jeg lever et vildt liv), hvori Donald Trump har en gæsteoptræden. Det var sjovt, dengang han var useriøs. Om lidt er han USA's 45. præsident, og humoren er sværere at finde end hoved og hale i sagen om Thule-basen. 
  • Kommer min storesøster på besøg i morgen, og vi skal adskillelige opbrugte kalendre tilbage i tiden for at finde frem til sidste gang, hende og jeg var alene i mere end to timer. 
  • Bliver det skidehyggeligt. 

3 kommentarer:

  1. Træstammer rocks - og LoveActually ér altså ret sød <3

    - A

    SvarSlet
  2. Ej, for $%!£ - nu har jeg også den på hjernen😂🙈😩

    - K

    SvarSlet
  3. Enig i all of the above. Måske man faktisk engang bør indtage træstammer, mens man så Love Actually - det kunne blive magisk. Og undskyld med Hjerter Af hHonning - håber, du er kommet dig :)

    SvarSlet