søndag den 4. december 2016

Sisalicious

Dette er en overspringshandling. Jeg var egentlig i gang med at læse en videnskabelig artikel om tilbagegangen i akut-præget journalistik. Sådan set meget spændende, men dog ikke så interessant, at jeg formår at fastholde min opmærksomhed særlig længe af gangen. Jeg vil meget hellere skrive et blogindlæg, så jeg kan fortælle jer, at jeg havde verdens bedste søster-dag i går.

Det er virkelig, virkelig sjældent, at vi er alene, og det var virkelig rart. Fordi der er nogle ting, som kun hun forstår. Hende jeg deler gener og opvækst med. Hun ved præcis, hvad jeg refererer til, inden jeg har sagt det. Og hun er ikke en veninde eller en bekendt, og selvom hun er familie, er hun noget helt andet. Hun er min søster. Min storesøster, som har eksisteret i hele mit liv. Jeg har aldrig været foruden hende i så meget som et nanosekund. Og det er jo faktisk sagens, både gode og dårlige, kerne. At fordi man er født ind i det, bliver man sommetider blind for udvikling. For vi kender hinanden som dem, vi altid har været. Vi deler humoren, vi husker skænderierne, kæresterne, vennerne, dem der var engang, og da de nye kom til. Vi kender hinandens hjerter, som de så ud, inden de fik blå mærker. Og det er der en enorm styrke i, til trods for den utidige frustration. Søskendeforhold er selvklart ligeså forskellige, som de mennesker, der er en del af dem. Mig og min søster har skændtes virkelig meget, smækket med mange, mange døre, og jeg har engang slået hul i hendes dør, men hun er også en del af min havn, hvorfra min verden går.

Vi deler en hel barndom og ungdom, som vi, uden at tænke over det, kom forbi. For eksempel citerede vi halvdelen af "Den Eneste Ene" på vej ind til byen. Vi diskuterede den serie, der engang kørte i fjernsynet med Dikael, som boede hjemme - og som INGEN andre mennesker, nogensinde har hørt om. Det er noget med, at han gemmer sig i skabet, når der kommer post og siger "Jeg er her ikke!". Jeg kan ikke huske det, men det var fadme sjovt. Vi citerede Linie 3 - jeg er Anders Bircow, obviously. Jeg ved faktisk ikke helt, hvem Josephine er. Umiddelbart hælder jeg til El Prebsi. I hvert fald var hun Ariel, jeg var Tumle. Hun var Skønheden, jeg var Udyret. Hun var Rapunzel, jeg var Prinsen. Vi snakkede om hendes sønner, mine nevøer, drengene vi begge elsker så højt og om, hvad for nogle små mennesker de er, og hvor hårdt det var dengang, jeg forlod en to-årig nevø og en mega højgravid storesøster til fordel for Argentina, og jeg kom til at hyle en lille smule i Bilka bare ved tanken. Vi købte julegaver, spiste chokolade, krejlede en gratis Johan Bülow lakridskugle i Magasin, snakkede om godt shampoo til skandinavisk hår og indtog en forholdsvis massiv frokost. Vi så Gilmore Girls Vi spiste gourmetmiddag i IKEA, fordi prol også er godt og pommes fritter med bearnaise holder 100. Vi så Hitch med Will Smith og konstaterede for Gud ved hvilken gang, at han er et ualmindeligt stykke velsignet mand.

Når det nu er nedskriblet kan jeg godt se, at vi primært har set fjernsyn og spist, men det var kraftstejlme hyggeligt. Vi har ligget i ske i nat og i morges kørte hun tilbage til fastlandet. Jeg sidder på Fyn og skal lave eksamen. Det er slet ikke sjovt, men i går var en god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar