fredag den 23. december 2016

Sølvbryllup, Tinder og mit stive alter ego

Jeg var til min moster og onkels sølvbryllup i går. Det var en større fest, end det lyder til. Jeg blev placeret ved ungdomsbordet, og det var ganske bra. Imellem hovedretten og desserten stak jeg af, ud i Haderslevs gader for at sige hej til et af mine yndlingsmennekser. Hun hedder O'Malley, og hende har jeg ikke set i to måneder. Det er en kæmpe fejl på alle områder. Vi gik en tur rundt om dammen, og man burde oftere spankulere rundt om kunstigt anlagte søer iført høje hæle og meget røde læber. Følte mig som Marie Antoinette. Jeg skulle bare have haft en kjole med underskørt på og et glas rødvin i hånden. Uanset var det skæppeskønt at se hende.

Tilbage til sølvbrylluppet, blev vinglassene fyldt op, promillerne steg, lyset blev slukket, musikken tændtes og stolene rykkede nærmere på hinanden. Der var bajere og rødvin, og jeg var et beruset apparat. Min ene fætter og jeg snakkede om det med at arbejde i et kreativt fag, og der var 1:1 identifikation, og det var pissefedt. Jeg fik skæld ud af en gammel rødhåret hejre, fordi jeg har min integritet, selv når jeg er stiv, og ikke ville danse med hende til Rasmus Seebach. Min anden fætter og jeg opdagede, at vores 17-årlige kusine har haft længere parforhold, end vi har, konkluderede, at vi kommer til at dø alene, og så opfordrede han mig i øvrigt til at få Tinder.
På et tidspunkt, da jeg var allermest on fire, kom mit lift og fortalte mig, at min røv skulle indfinde sig på stationcarens bagsæde. Jeg var ikke tilfreds, og brugte således hele køreturen fra Haderslev til Randers på at genere min gamle kammerat med sms-beskeder om, at han var en kedelig gammel mand, hvis ikke han tog med i byen. Han sagde nej første gang, jeg spurgte, og han sagde nej, da jeg spurgte gang nummer 18. Mit fulde alter ego minder om en pisseirriterende moden kvinde ved navn Bitten, der har det lidt for fedt med at belære andre om Problemet Med Verden og i øvrigt ikke er i stand til at styre sit røvindsintag. Hovsa. Nå, men jeg kom altså ikke i byen og taget i betragtning, at jeg skulle være ude ved mine nevøer i løbet af formiddagen, var det nok meget fornuftigt.

For hvilken formiddag. Kæft, de er søde. Jeg er blevet overdynget med kys og kram, og jeg er i den grad til fals for deres kærlighed. De sitrer af begejstring over i morgen, kan næsten ikke vente og synes, at ventetiden er ulidelig. Åh, hvor kan jeg godt huske det. Vi har lavet konfekt, hjemmelavede P-tærter (kææææft de er gode, man), og med vi mener jeg, at min søster har lavet det, mens jeg åd rester siddende på køkkenbordet. Pt står moder og fader i køkkenet, jeg har klejnet min mors iPad og ligger foran brændeovnen med min hund. Og når jeg siger min hund, mener jeg mine forældres. Det er jul i morgen, og det tegner ganske udemærket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar