mandag den 19. december 2016

Verdens Bedste Praktik

I dag satte jeg mine ben på avisen efter tre ugers adskillelse. For satan, hvor har jeg savnet det. Og dem. Ganske uforvarende endte jeg, for et halvt år siden, med at få Verdens Bedste Praktikplads. For et års tid siden begyndte praktiksøgningen så småt. Jeg nåede frem til, at der var tre steder i den danske mediebranche, hvor jeg kunne skrive om den slags ting, jeg ville skrive om. De var Euroman, VICE og Ud & Se. Jeg vidste, at jeg aldrig skulle arbejde på en almindelig avis, fordi det var småborgerligt, uinteressant og unuanceret. Retrospektivt var jeg en arrogant skiderik.

Jeg kom til samtale på Euroman, sked mentalt i bukserne flere gange, ventede fem uger på svar for at få en fucking e-mail med afslag. Helt ærligt. Uanset hvor travlt chefredaktører har. Når man får folk til at vente i så mange uger, griber man lige knoglen. Som det allermindste løfter man røret, og fortæller dem, at de ikke fik pladsen. Efter at have rakt mange fuckfingre til Euroman, gik jeg i panik. Jeg skrev til min vejleder, som havde hørt om en kommende lancering af en ny sektion for en stor dansk avis. En sektion, der skulle fokusere på forklarende journalistik. Jeg fjernede mine kritiske briller og satte mit høreapparat til og lyttede. Rent faktisk lyttede til, hvad det handlede om. Den 25. maj sendte jeg en ansøgning til min nuværende redaktør. Den 27. maj havde jeg en praktikplads. Jeg er så bundlykkelig for, at det ikke blev de tre steder, som jeg havde udset mig. At det blev Fyens Stiftstidende, og at jeg bøjede mig for min arrogance. Den her praktik er det bedste, der nogensinde er sket mig. Jeg har fundet den hylde, jeg har brugt så ustyrligt mange timer på at lede efter, grædt så mange tårer over ikke at kunne finde. Og nu er den lige foran mig. En kæmpestor svævehylde med plads til alle mine ambitioner og drømme. Hvor jeg stiller mine små sejre på. Som, at en kendis' manager sagde, at jeg havde skrevet en fed reportage. At en interviewperson sagde, at jeg var en af de mest kritiske jorunalister, han havde mødt. At min redaktør tilsyneladende synes, at min mening er noget værd, og at jeg er dygtig til faget. Det giver mig faglig stolthed. I en grad, som jeg ikke før har haft.

SDU kan rende mig. Jeg vil skide på deres mening. Jeg har Verdens Bedste Praktik i baghånden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar