søndag den 15. januar 2017

Et forsøg på en status

Ja. Hej 2017. Og hej blog. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har udsat jer for lidt af en kold tyrker, siden sidste indlæg, som udkom juleaften. Det har ikke været et bevidst valg. Men jo længere tid der gik, des mere besværligt blev det at komme tilbage. Ikke desto mindre prøver vi. Bussen kører, jeg har haft den på autopilot men er nu klar til at køre, og håber, at I stadig vil være passagerer.

Status er, at jeg kom godt igennem både jul og nytår. Rigtig godt endda, og jeg gik virkelig på ferie, og det var så voldsomt tiltrængt. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave en slags status-indlæg over 2016, men eftersom vi i dag er i midten af januar, tror jeg nok, I kan fornemme, at det ligesom ikke blev. På trods af manglende skriftlige beviser, har jeg tænkt enormt meget over, hvad 2017 kommer til at bringe. Og det er med stor sandsynlighed derfor, jeg ikke har kunnet samle mig om et blogindlæg. For der er så mange ting at fortælle. 2017 bliver et vildt år, som jeg har på fornemmelsen kommer til at stå i opbruddets tegn. Det næste halve år skal jeg sidde på avisen. Verdens Bedste Praktik er blevet forlænget til, at jeg skal skrive mit speciale på og med avisen. Det er mega fedt. Og apropos speciale. Skizofreni og ambivalens er jo en slags mellemnavne for mig, men lige i forhold til specialet, er vi ude i en potentiel opgradering til fornavn. For satan, hvor gør det mig nervøs. Nogle dage får jeg decideret angst og græder mere, end Maude Varnæs får hovedpine. Andre dage tænker jeg, at jeg har et spændende emne, og at det nok skal gå. Formegentlig bliver det en kombination, og det, skal jeg prøve at huske, er okay. Og jeg skal huske at trække vejret. Sådan helt bogstaveligt talt. Inhale. Exhale. Lyder simpelt, men jeg er ikke god til det. I forlængelse af det bruger jeg rigtig meget af min tid på at tænke på min fremtid. Ikke nødvendigvis aktiv hjernekapacitet, men den passive slags, hvor noget rumsterer i ens baghoved dag og nat, dag efter dag, uge efter uge. Det går op for mig, at jeg (salt over skulderen, knock on wood, bønner til alle guder) er færdiguddannet om fire og en halv måned. Ikke færdig med gymnasiet, ikke færdig med bacheloren. Færdig med hele lortet. Færdig med det eneste liv, jeg kan huske, jeg har haft: Livet som elev. Det er voldsomt, og det er dejligt. Det betyder bare også, at der skal tages store beslutninger. For til sommer står jeg uden studie, i en studielejlighed jeg skal flytte ud af og med stor sandsynlighed uden job. Og hvad fanden skal jeg så? Se, det går jeg og brygger lidt på.

Jeg kan ikke komme på alle de mange ting, jeg skulle huske at fortælle jer, men det kommer. 2017 er en ung, spændstig fætter, så der er god tid til at komme på det. Jeg håber, at I er klar til endnu et år med masser af umiddelbart tankeskrald, både af den episke og sikkert også af den ulykkelige slags.

2 kommentarer:

  1. Jeg ser frem til mer' tankeskrald - det er det bedste.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg virkelig glad for, at du synes :)

      Slet