fredag den 3. marts 2017

#TGIF

Det er fredag aften, jeg har lige spist en kop skyr og set en mindre hær af kollegietyper tage til fredagsbar. Jeg sidder under min dyne med Tracy Chapmans melankolske og stærke stemme som min bedste ven. Det er et oplagt tidspunkt at blive ramt af FOMO på. Men jeg har det så fint. Min hjerne kører i disse dage i fjerde-femte gear. Jeg når aldrig i frigear, og det kan mærkes. Jeg er træt helt ind i marven, og når jeg kommer hjem, kan jeg ikke overskue flere mennesker. Fordi jeg efter en dag på avisen er proppet. Fyldt op af journalistik og speciale. Så fredagsbaren lokker på ingen måde. Jeg har det så fint her, med mit bløde sengetøj, min natlampe og min højtelskede computer.

Denne fredag har faktisk været en ganske udmærket dag. Jeg har fundet en god teoribog til specialet, hvilket er en sjælden succesoplevelse. Jeg havde lykkeligt fortrængt, hvor røvsyg akademisk litteratur som regel er. Og det har helt sikkert noget at gøre med, at man skal læse virkelig meget, før man finder noget brugbart. Men det lykkedes i dag!

Jeg begynder generelt at få form på specialet. Jeg er i gang med en spørgeramme og med at screene fokusgruppedeltagere. Og weekenden skal bruges på at skrive metodeafsnit. I hvert fald et første udkast. Men netop metodeafsnit kan jeg faktisk ret godt lidt at skrive - det er groft skitseret bare refleksioner over til- og fravalg, og hvis der er noget, jeg kan, er det at reflektere.

Jeg har fået arrangeret, at jeg kan låne mine forældres sommerhus om en god måneds tid, på den anden side af påske, så jeg kan tage en effektiv skriveuge derude. Mine forældres sommerhus er det sted in das ganze welt, hvor jeg slapper bedst af og kommer nærmest på en zenlignende tilstand. Jeg betragter det som mit barndomshjem, og selvom jeg godt selv kan høre, hvor cheesy det lyder, bringer naturen og havet mig i ro. Noget, jeg forestiller mig, der vil være en perfekt setting at skrive speciale i. Når vi når midten af april, skal der nemlig skrives med en hastighed som en lovovertrædende Harley Davidson. Til den tid har jeg al min empiri og skal så have omsat det til en analyse, en diskussion, en konklusion og en perspektivering. Jeg er med på, at jeg ikke kan nå det hele på en uge, men jeg er sikker på, at det er en god beslutning. Så kan man altid tage en dukkert i a' hav, når man får lyst til at skyde sig.

Jeg har Skypet med verdens bedste O'Malley, som sidder i Bogotá de næste måneder. Jeg har haft så travlt, at jeg nærmest ikke har opdaget, at jeg savner hende. Men det gør jeg, det gik op for mig, da hun sad i et mall i Bogotá med sine sorte krøller og sit blændende smil. Hun klæder Colombia, og Colombia klæder hende. Det var så godt at snakke med hende. Kender I de der mennesker, der øjeblikkeligt gør en i bedre humør? Selv når det hele er noget lort, gør hun lorten lidt mindre. I et forsøg på at rose min veninde, fik jeg det til at handle om fæces. Det er åbenbart sådan noget, jeg kan. Men det var skønt at høre, hvordan livet i Latinamerika er og dejligt at få hendes beroligende ord og høre hendes grin.

Og det var vist det, min fredag har budt på. Jeg har spist ristet rugbrød med makrel til aftensmad, set Gilmore Girls, og jeg tænker, at jeg lægger mig horisontalt inden for kort tid. Jeg glæder mig lidt til at gå i seng. Til at læse en frivillig bog, en John Williams bog. Så jeg kan vågne tidligt i morgen og gå en tur og vågne samtidig med, at solen gør det. Så. Var det ikke noget med bare at gøre det? Jeg tror det. Godnat, og må I få en dejlig fredag aften, enten med tequilashots eller bland-selv-slik og Netflix.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar