onsdag den 5. april 2017

Lad os kalde det en status

Jeg havde faktisk forberedt et indlæg om, hvor nederen jeg synes, det hele er. At der er rod i hele lortet - mit speciale, min avistilknytning, mit stressniveau, mit fucking følelsesliv. At jeg har fået halsbetændelse oven i det hele. Men. Jeg kunne ikke få mig selv til at udgive det, så nu prøver jeg lige en anden vinkling. I ved, journalister og vinklinger. I dag har jeg haft besøg af min ældste ven, som har brugt fire timer i bil for at tilbringe samme mængde tid med mig. Hvis det ikke er omsorg, ved jeg ikke, hvad er. Jeg er omgivet af virkelig gode venner, og en storesøster og en mor, der godt forstår, at hjertesorg gør ondt, at jeg er presset, at jeg er perfektionist og pessimist i en ulykkelig pærevælling. Jeg får dagligt en sms fra min bedste veninde, hvor hun spørger, hvordan jeg har det. Fuldstændig uden at forvente noget igen, for hvilket hun fortjener en fucking medalje. Jeg får mails fra Colombia og sms'er fra Århus, Randers, København og Odense. Jeg er pisseheldig, og det skal jeg lige minde mig selv om. Så nu prøver jeg at fortælle mig selv de ting, som alle de bedste mennesker har forsøgt at banke ind i mit hoved, som var de Mike Tyson og jeg en boksepude:

Jeg fortæller mig selv (og prøver virkelig at mene), at enhver bestået karakter er okay. Att det vigtige er, at jeg bliver færdiguddannet.

Jeg fortæller mig selv, at uanset om avisen har økonomi til at ansætte mig eller ej, er det en kæmpestor ting, at de overhovedet vil ansætte en grønskolling som mig. Det må jeg faktisk gerne være stolt af.

Jeg fortæller mig selv, at det absolut værste der kan ske er, at jeg ryger på dagpenge.

Jeg fortæller mig selv, at dagpenge ikke er jordens undergang, og at jeg selvfølgelig nok skal finde et job på et tidspunkt.

Jeg fortæller mig selv, at det er okay at have fået følelser for et mandemenneske. Også selvom slutningen overhovedet ikke er lykkelig, fordi han så ikke vil have mig. Men jeg er jo ikke helt igennem koldblodet, så det er okay, at følelserne er der. Selvom de gør ondt.

Jeg fortæller mig selv, at jeg gør det bedste, jeg kan i en virkelig presset og stressende situation. Og, at der så ikke er nogen, der kan forvente noget som helst mere.

Jeg fortæller mig selv, at jeg er min egen værste kritiker, og at jeg aldrig ville være så decideret ondskabsfuld over for mine venner, som jeg lige i tiden er over for mig selv.

Jeg fortæller mig selv, at der vitterligt er lys for enden af kloakken. Lyset rykker tættere på. Jeg står foran lyset den 1/6-17, og jeg kan slet ikke vente. Det bliver en god dag. Især hvis jeg består. Det bliver en virkelig god dag.

4 kommentarer:

  1. Shit et godt indlæg, det havde jeg brug for. Der er altid mere end én vinkel, heldigvis. Jeg tror også lige jeg laver sådan en liste til mig selv. Tillykke med alle de positive og fine ting der er i dit liv, det lyder rigtig dejligt! Gode venner er så vigtige og faktisk meget vigtigere end gode karakterer og drømmejobs. Dét er selvfølgelig også rigtig meget vigtigt, helt bestemt, men det ville godt nok være en trist gevinst hvis man ikke havde gode venner og/eller familie at dele det med. Så, tillykke med de dejlige ting, held og lykke med de svære ting, og tak for inspiration til lige at vende det hele på hovedet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor blev jeg glad for din kommentar! Du har helt ret - der ér nemlig mere end en vinkel, og det kan være godt at minde sig selv om. Selvom det nogle gange kan være svært.
      Tusind tak for de pæne ord, og jeg håber, at din liste kan pointere de gode ting for dig :)

      Slet
  2. ny vinkler er altid spænende, tror du fandt en god vinkel her, håber du får jobbet.
    sikke nogle skønne venner du har der skriver og kommer forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg håber også, jeg får jobbet, men uanset hvad har jeg nemlig nogle rigtig gode venner :)

      Slet