tirsdag den 11. april 2017

Når jeg afleverer speciale, skal jeg:

Inden jeg overhovedet begyndte at skrive dette speciale, overvejede jeg at droppe ud. Droppe ud seks måneder inden målstregen, fordi intet i mig havde lyst. Fordi det føltes forkert. Nu er det jo ikke sådan, at lysten er over mig som en kåd teenager på solferie i Bulgarien, men jeg skriver jo da. Jeg er i gang. Og det er jo det, der er med det der leif - at når man står midt i det, kan man pludselig godt. Det, jeg ad omveje prøver at sige, er, at jeg ikke længere er i tvivl om, at jeg afleverer mit speciale den 1. juni. Jeg er meget i tvivl om, hvor godt et speciale, det bliver, men afleveret - det bliver det freaking fudging. Det er, som I måske har luret, noget jeg ser pænt meget frem til. Så når jeg afleverer, skal jeg: 
  • Drikke en sjus så stor som Joachim B. Olsens hoved. 
  • Spise en vaffelis med minimum fire kugler og en ordentlig røvfuld guf (eller fjams som det hedder i min svogers hjemstavn Skagen).
  • Drikke ligeså mange shots, som jeg gjorde, da jeg første gang blev meget, meget fuld som 15-årig. Det bliver ikke pænt, og jeg giver ikke en fuck. 
  • Danse den vildeste sejrsdans. Jeg går og pønser på, hvilket soundtrack det skal være. 
  • På MASH med Majsen. Det har vi nemlig aldrig været, og jeg har lovet det. 
  • Tage til Colombia og besøge O'Malley og VÆRE I COLOMBIA. 
  • Afholde en afbrændingsceremoni af kompendier fra mediejura og mediesprog. Bu-bye. 
  • Pakke mit liv ned. Igen. Flytte. Aner ikke hvorhen. 
  • Bruge en hel dag på at lave perleplader og hoppe på trampolin med mine nevøer uden at skulle holde øje med klokken, fordi jeg ikke skal hjem og skrive teori/metode/analyse/diskussion. 
  • Læse så urimeligt mange skønlitterære bøger, at jeg bliver træt af det (som om!). 
  • Formegentlig være fuldstændig horribel for studerende at være sammen med, fordi jeg forestiller mig, at arrogance-niveauet bliver massivt. 
  • Købe en ny pung. En pung med bedre karma. Altså en pung med penge. Farvel studenterliv.  
  • Holde den vildeste fest for alle mine venner. Vi går aldrig hjem. 
  • Forhåbentlig være meget, meget lettet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar