torsdag den 20. juli 2017

Jamen hej (fordi jeg ikke kan finde på en mere original overskrift)

Jeg lever stadig. Egentlig er det en lille smule svinsk bare at forsvinde i to måneder uden nogen form for lyd. Faktisk ikke helt okay. Så jeg havde tænkt mig at starte undskyldningsbussen op. Forklaringer, årsagsforklaringer, bortforklaringer om, at der har været tændt godt op under blusset. Er blevet færdiguddannet for eksempel. Har været i Colombia for eksempel. Har været indlagt i isolation på sygehuset for eksempel. Har fået lovning på arbejde for at få det frataget igen for eksempel. Er flyttet ud af min lejlighed for eksempel, og har aftalt med min veninde, at jeg lige om lidt flytter ind i hendes lejlighed for eksempel. Så den er sgu god nok, når jeg siger, at der har været knald på drengen. Det har der, men det skal ikke munde ud i undskyldninger om, hvorfor jeg ikke har givet lyd herinde. Uden undskyldende mine må jeg erkende, at jeg ikke har haft lyst. Jeg har haft brug for en pause, dels fra min computer og dels fra bloggen. Hvorfor ved jeg ikke, jeg ved bare, at ingen får noget ud af den her blog, hvis jeg ikke har hjertet med i den. Men mens jeg skriver herinde føles det sgu godt, og jeg kan mærke, at der er historier at fortælle, ting at dele, rod der skal sorteres som det kun kan blive skriftligt (for mig, that is). Så med den ikke-undskyldning håber jeg, at I er derude endnu. For med risiko for at komme til at fortyde det bittert erklærer jeg hermed, at I'm back baby!